Udgivet i

Nyhedsbreve

Kommende vinsmagninger – forår 2024

CDRvin er i gang med at finde nye producenter – nye domainer.  Sidst i marts går turen mod Alsace, hvor vi håber at finde nogle gode vine fra området, helst en god Riesling. Undervejs besøger vi også nogle tyske vinsteder, hvor vi håber at finde en Spätburgunder – den tyske version af Pinot Noir druen. 

At finde nye gode producenter er en proces, der tager tid, og der skal smages på forskellige vine, og aftalerne skal på plads, før vi kan bestille vinene hjem. Vi håber og tror på, at det lykkes, så vi kan præsentere de nye vine her i foråret.

Indtil vi har hjemtaget nye vine og friske forsyninger til vores sortiment, starter vi med en – primært – rødvins smagning, hvor vi skal smage de rødvine i vort sortiment, som ikke har fået den eksponering, som de egentlig berettiger til. Denne smagning er 

Fredag den 5. april 2024 kl.16:30 – 19:00  på Saralystvej 31 i Højbjerg.

Foråret nærmer sig derefter med hastige skridt, og vi inviterer til de altid hyggelige rosésmagninger på terrassen. Er det lykkedes os at finde Alsace vine – som vi kan stå inde for – vil der naturligvis også være muligt at prøvesmage disse. Det vender vi tilbage med senere.

De planlagte rosé-/Alsace smagninger er på Saralystvej 31 i Højbjerg – vi satser på godt vejr på terrassen:

Onsdag den 8. maj 2024 kl.16:00 til 18:00 

og 

Fredag den 24. maj 2024 kl. 16:30 til 19:00 

Vi sender remindere ud til alle 3 smagninger nogle dage i forvejen.

Vel mødt – à bientôt 🙂

Ole og Niels

CDRvin I/S

—————————————————————————————————-

Velkommen til vinsmagning

(udsendt 15.11.23)

Vi byder velkommen til smagning af gode vine til julemaden. Vi serverer smagsprøver på rødvine, som efter vores opfattelse passer perfekt til juletiden – nye årgange af det velkendte Domaine Burle, en enkelt Lirac vin fra Domaine Coudoulis og de traditionelle kraftige vine fra Domaine Jaufrette. Indledningsvis starter vi med et par populære, velsmagende hvidvine fra domaine’rne Grand Ribe og Coudoulis.

Og – ikke mindst og som altid – max. hygge og godt humør 😊

Velkommen på Saralystvej 31 i Højbjerg, fredag den 24. november fra 16:30 – 18:30

Vi ses.

Ole & Niels, CDRvin

—————————————————————————————————————————-

Vingaver på nettet – i CDRvins webshop

(udsendt 9.11.23)

CDRvin introducerer bestilling af vingaver via nettet. Det er nu muligt at bestille udvalgte gavekasser på vores webshop, og vi har i første omgang gjort det muligt at bestille gavekasser med 2 vine og gavekasser med 3 vine begge i 2 forskellige priskategorier. Gavekasserne sælges med en god rabat. 

Tjek dem ud på www.cdrvin.com

Julen nærmer sig med hastige skridt, og det er snart, at de store valg af indkøb skal træffes, herunder naturligvis – og ikke mindst – valg af vin, som kan matche julemaden.

Husk derfor vores næste vinsmagning fredag, den 24. november 2023, som foregår på Saralystvej 31 i Højbjerg – hvor vi præsenterer vores bud på gode julevine.

Mange hilsner

Ole og Niels

CDRvin

—————————————————————————————————————————-

CDRvin – nye forsyninger (udsendt 10.10.23)

CDRvin har netop hjemtaget nye forsyninger af “udsolgte” vine:

  • Domaine Coudoulis – et populært valg ved vores seneste vinsmagning – den hvide ”Euphorie” havde vi kun hjemtaget et lille parti af – så den blev hurtigt udsolgt,
  • Domaine Grand Ribe – den hvide Rochegude er altid et hit – og nu er lageret fyldt op igen
  • Domaine Burle – altid et særdeles godt valg. Vi har hjemtaget friske forsyninger af domainets Côtes du Rhône, Gigondas og Sablet. Som sædvanligt er der tale om velsmagende og kraftfulde vine, uden at de tenderer ”det tunge”. 

Glæd jer til smage disse vine, samt flere andre efterårsvine på vores næste vinsmagning fredag den 24. november 2023 – eller tjek dem ud på vores hjemmeside, hvor vore on-line salg altid har åbent.

Vel mødt den 24. november – separat invitation bliver udsendt senere.

Hilsen

Ole og Niels, CDRvin

——————————————————————————————————————————————————–

Vinsmagning – fredag 8.9.23 – kl. 16.30 til 19 – på Saralystvej 31, Højbjerg (udsendt 2.9.2023)

Husk vinsmagning på fredag, hvor vi præsenterer en ny vinproducent fra Lirac – Domaine Coudoulis – som vi har valgt at repræsentere ved 3 vine, en hvid og 2 røde. Glæd Jer !

Derudover har vi domaine’rne LESCHANCEL, Aymard og Chapoton på smagelisten – de byder alle på gode vine, som passer godt til årstiden.

Vi håber på dejligt sensommervejr, hvor vi kan være på terrassen – alternativet er indendørs.

På gensyn

Ole og Niels, CDRvin

——————————————————————————————————————————————————–

CDRvin etablerer WEBSHOP (udsendt 14.7.2023)

I løbet af de seneste par måneder har vi fået etableret første version af vores nye webshop. 

Den kan findes på vores hjemmeside www.cdrvin.dk – og vi håber at nye og gamle kunder vil bruge denne mulighed for at købe vine fra CDRvin. Vi leverer til hele landet. Inden for Aarhus kommunes grænser er leverance gratis, ligesom afhentning på vores 2 hjemadresser selvfølgelig fortsat er muligt.  

Vinsmagning 

Næste vinsmagning på Saralystvej 31 i Højbjerg er fredag den 8. september 2023, hvor vi præsenterer et par nye rødvine, samt et udvalg af vores øvrige sortiment, med vægt på rosé- og hvidvine. 

Vi har fornøjelsen at oplyse, at den populære, lette rødvin “Les Grappes” fra Domaine Aymard fra denne uge er på lager igen.

Vi planlægger desuden  et par vinsmagninger i løbet af efteråret, hvor især de lidt fyldigere rødvine vil være på programmet. 

Nærmere information om de kommende arrangementer vil blive udsendt senere.

Fortsat god sommer.

Venlig hilsen

Niels og Ole, CDRvin